DEBBI

 

Regler for anvendelse af erhvervede E-tekster fra DEBBI.
DEBBI's tekster er en omhyggelig gengivelse af det trykte værk. De er dog specielt tilrettelagt til brug for blinde og svagtseende. Teksterne må ikke ændres af erhververne, idet reglerne om "droit moral" skal overholdes, og de må ikke udnyttes erhvervsmæssigt.
Når DEBBI's brugere modtager gengivelser af udgivne værker fra DEBBI, sker det -kun i de tilfælde, hvor der er en ophavsret - i medfør af ophavsretslovens paragraf 17, stk. 1-3.
Eksemplaret betragtes som erhvervet, uanset om det er hjemtaget fra DEBBI's tekstbase, eller om det er modtaget på diskette, CD-ROM eller et lignende medium fra DEBBI.
A. Det er imidlertid tilladt for erhververen af tekster med ophavsret (paragraf 17-tekster):
1.        at fremstille sådanne eksemplarer på grundlag af det erhvervede eksemplar, herunder sikkerheds- og brugseksemplarer, som er nødvendige for, at erhververen kan udnytte eksemplaret efter dets formål, herunder kopiere det til sin harddisk, opdele det i mindre filer, udskrive det helt eller delvist i storskrift eller i blindeskrift.
2.        at videregive eller udlåne det erhvervede eksemplar til andre blinde og svagt­ seende, når alle kopier heraf forinden er destruerede.
Sletningen af kopier er dog ikke påkrævet, hvis der eksisterer det fornødne personlige bånd mellem erhververen og den pågældende kreds af blinde og svagtseende m.v., hvilket fx kan være tilfældet mellem en lærer og dennes elever, mellem familie­medlemmer og mellem nære venner.
Ved udlån er sletningen af kopier ej heller påkrævet, hvis formidlerne er statslige eller kommunale institutioner og andre sociale eller almennyttige institutioner, som f. eks. blindeinstitutionerne og folkebibliotekerne.
Lånere må ikke foretage kopiering af eksemplaret.
Hvis en formidler ikke selv er blind eller svagtseende, har denne ikke adkomst til privat at udnytte paragraf 17-eksemplarer fra DEBBI.
B.  Er der ingen ophavsret på det gengivne værk er det tilladt for erhververen frit at kopiere det erhvervede eksemplar og frit at videregive eksemplarer og kopier til andre blinde og svagtsynede.
C.  Generelt gælder det, at når originaleksemplarer og kopier spredes til blinde og
svagtseende, skal synshandicappet være dokumenteret.


Sådan hjemtager man en bog fra DEBBI!
1. Sådan finder man en bog.
Slå op på adressen: www.debbi.dk
    Klik på "DEBBI"
    Klik på "Download Bøger"
    Klik på"DEBBI's Bøger"
* Man kender forfatteren til den ønskede bog:
    Klik på "Forfatterliste", og klik på den ønskede forfatter.
    Man får nu en alfabetisk oversigt over de bøger, som DEBBI har parat af den     pågældende forfatter.
* Man kender titlen på bogen:
    Klik på "Titelliste"
    Man får nu en alfabetisk liste over alle de bøger, der er parate på DEBBI.
* Man ønsker en bestemt slags bog: børnebog, voksenbog, roman, historier,      skuespil, digte, om religion, om musik, om rejser og fremmede lande:
    Klik på "Bøger for Børn og Unge" eller "Bøger for Voksne".
    Klik derpå på den ønskede kategori.
2. Sådan hjemtager man en bog.
Klik på den ønskede titel.
    Klik med højre tast på musen på det ønskede format (filtype).
Klik på "Gem... som"
    (De forskellige internet-programmer har forskellige betegnelser; f.eks.
    "Gem destination som", "Gem kæde som", Save link as")
    Man skal nu vælge mappe-navn; vælg f.eks. A:\så lægges bogen ud på
    disketten på a-drevet.
Bruger-id og Adgangskode.
Der er to slags bøger: med og uden ophavsret.
* Med: Rød Nøgle - Man skal indskrive bruger-id og adgangskode.
* Uden: Grøn Bog - kan umiddelbart hjemtages af alle.
DEBBI's formater.
DEBBI's bøger anvender en ASCII-tegntabel; Dos-format.
* Brugere af Dos og brailledisplayene LogText og Braille lite kan umiddelbart
   anvende dette format.
* Windows-brugere, som anvender et tekstbehandlingsprogram for at læse bogen
   omformaterer således:
a.  Filernes efternavn er p.t. enten .ORG eller .GEN - alt afhængig af det     anvendte program skal filen omdøbes til .TXT eller. ASC, hvilket kan gøres i     Stifinderen.
b. Bogen "Åbnes" med filtypen "MS-Dos-tekst" eller "Alle filer".
    Med denne metode sikres, at de danske karakterer æ, ø og å bliver korrekte.     Lykkes dette ikke, må man selv udskifte æ, ø og å til de korrekte værdier.

E-bogen - den nye bog for blinde!
E-bøgerne, som er på DEBBI, kan læses af alle!
* Seende læser den på skærmen eller udskriver den på papir.
* Blinde læser den på deres PC ved hjælp af syntetisk tale, på et braille-display, som viser braille-tegnene ved hjælp af nogle små metalstifter eller udskriver dem med en braille-printer på papir.
* Svagsynede læser dem på skærmen med et program, som forstørrer bogstaverne og giver dem den rette farvekombination.
Tilgængelighed, ligestilling - den nye verden!
Alle nye bøger kan med den nye teknik også komme som e-bøger og bliver dermed tilgængelige for blinde og svagsynede - en fantastisk tanke - idet man som blind jo er vant til kun at have ganske få bøger til rådighed f.eks. som lydbøger. For døvblinde er det en revolution.
DEBBI sørger for, at de ældre bøger fremstilles som e-bøger. De scannes ind i en PC, korrekturlæses af frivillige korrekturlæsere og lægges derpå ind på nettet.
Financiering af DEBBI.
DEBBI er et privat bibliotek, som drives af BlindeFonden. Man kan støtte driften af DEBBI og udbygningen af bogsamlingen på Giro 231 53 00 eller sende et beløb til BlindeFondens adresse.

Testamenter.
BlindeFonden er godkendt som almennyttig fond og kan derfor modtage testa­mentariske gaver uden at skulle betale afgift heraf. BlindeFondens advokat er gerne behjælpelig med udformningen, hvis det ønskes.