Blindefonden med projektet Dansk Elektronisk Blindebibliotek, DEBBI har været tilgængelig via Internettet i mere end 10 år. Men allerede før DEBBI kom på Internettet var det muligt at hente elektroniske bøger på DEBBI ved hjælp af et modem koblet op til et af datidens bulletain-boards. Det skete allerede flere år før World wide web var blevet så udbredt, at det kunne bruges til at sprede kendskabet til e-bøgerne med.
 
I 1997 blev DEBBI flyttet fra BBS systemet til den første version af en HTML-baseret hjemmeside. Det betød, at DEBBI var blandt de første netbaserede biblioteker i Danmark for læsehandikappede.
 
Blindefonden har altid haft synshandikappede tilknyttet i såvel bestyrelsen, som i den daglige ledelse. Blinde, der bruger talende skærmlæsere. Dette medførte, at vi meget tidligt blev opmærksomme på, at dårligt konstruerede hjemmesider også var vanskeligt tilgængelige for læsehandikappede, der er afhængige af skærmlæsere.
 
Derfor var Blindefonden også meget hurtigt ude med rådgivning om, hvordan hjemmesider kunne gøres brugbare.
 
Den gang var Dos endnu det mest anvendte operativsystem, som synshandikappede var henvist til.
Man kunne nok få vist hjemmesiderne i browseren, men det var endnu ikke muligt at bruge alle de avancerede funktioner, der nu takket være udviklingen af skærmlæsere er blevet muligt at anvende for læsehandikappede.
 
Da vi har kontakt til andre netbiblioteker i almindelighed, og bibliotekerne i særdeleshed blev vi tidligt involveret i blandt andet projektet: Det talende værksted på hovedbiblioteket i Århus. Dets formål var, at medvirke til at give blinde og læsehandikappede adgang til Internettet i bredeste forstand.
http://www.aakb.dk/sw1438.asp
 
Om nettilgængelighed, nationalt og internationalt.
I takt med at internettet blev mere udbredt for alle stod det klart, at det var tvingende nødvendigt at udvikle regler for, hvordan hjemmesider skulle kodes, for at læsehandikappede ville kunne benytte dem på lige fod med andre brugere. Eksempelvis krav til, hvilke funktioner, der skal være programmeret ind i browserne.
 
I slutningen af 1990'erne blev der dels internationalt, men også i Danmark sat fokus på, at der var store problemer mht. tilgængeligheden til offentlige hjemmesider. Hvilket medførte at: Center for ligebehandling af handikappede i Danmark iværksatte en række undersøgelser af offentlige netsteders anvendelighed for handikappede. Konkret bestod disse undersøgelser i, at de offentlige hjemmesider blev testet i forhold til de krav, der var blevet fastsat af W3
(første udgave af (accessability guidelines.)
http://www.w3.org/TR/WCAG10/
 
W3 har lige siden udgivelsen af de første retningslinjer indsamlet oplysninger om hvordan disse retningslinjer kan implementeres på netsteder. Desuden, har man nøje fulgt udviklingen af såvel forskellige teknologiers anvendelighed på Internettet, samt forskning i en stadig forbedring af skærmlæsernes funktioner og anvendelighed på nettet.
Efter mange års arbejde blev 2. version af retningslinjer for webtilgængelighed endelig godkendt i december 2008.
http://www.w3.org/TR/WCAG20/
 
I øjeblikket arbejdes der på at få en dansk oversættelse af 2. version af retningslinjerne.
Som nævnt satte vi tidligt fokus på tilgængelighed på nettet. Vi har dog overladt den meget store opgave med at gøre danske hjemmesider mere tilgængelige til organisationer, der har større indsigt i at følge udviklingsgangene indenfor tilgængelighed på Internettet.
Som en direkte følge af, at det gang på gang er blevet påvist, at især offentlige hjemmesider er helt utilstrækkeligt tilgængelige har dette medført, at skiftende ministre har igangsat projekter vis formål, det har været at hjælpe webansvarlige til at sætte fokus på hjemmesiders tilgængelighed.
Foråret 2009 er dog næsten at betragte som et kolossalt tilbage skridt, idet videnskabsminister Helge Sander ikke synes at have nogen holdning til, hvad man skal mene om dette spørgsmål i regeringen. DVS. spørgsmålet om, hvorvidt tilgængelighed på offentlige hjemmesider skal være et krav, der skal løses statsligt, eller om de involverede handikaporganisationer selv skal bekoste forbedret tilgængelighed på offentlige hjemmesider.
Sådanne udmeldinger fra ministeren er meget beklagelige, og forhåbentligt noget, Helge Sander ændre opfattelse af!
(Se debatten på følgende links.)
http://www.version2.dk:80/artikel/9893-sander-handicappede-maa-vente-laenge-med
 
http://www.version2.dk/artikel/9767-blindesamfundet-kun-varm-luft-om-it-tilgaengelighed
 
På nuværende tidspunkt er der 2 projekter, der hver på sin måde sætter fokus på nettilgængelighed:
Bedst på nettet, en konkurrence, hvor offentlige hjemmesider præmieres for at være bedst tilgængelige. Desværre er kriterierne for vurderingen af tilgængelighed forældede, fordi de ikke tager afsæt i de nyeste anvisninger fra, W3 Guidelines. Derved bliver det forholdsvis let at få en bedre anmeldelse selv om, hjemmesiden er helt eller delvis utilgængelig.
Danske handikaporganisationer har da også midlertidigt trukket sig fra dommerpanelet i konkurrencen, Best på nettet.
 
I foråret 2009 er der imidlertid også løbet et mere konstruktivt tiltag af stablen. Kompetencecentret IT for alle, KIA under IT- & telestyrelsen er ved at igangsætte (henvisning links.)
http://www.handicap.dk/nyheder/dommerpanel
 
Blindefonden på IT-tilgængelighedsområdet.
 
Som omtalt har Blindefonden ikke beskæftiget sig med nettilgængelighed siden slutningen af 1990'erne, fordi andre organisationer med større indsigt og viden har overtaget dette område.
I forbindelse med moderniseringen af vores nye hjemmesider anvender vi det nye CMS-system. Det har medvirket til at tilgængeligheden udforskes på ny. Vi arbejder derfor hen imod det mål, at det så vidt muligt for vores synshandikappede ansatte, selv at anvende CMS.systemet til at foretage enkelte redigeringer på hjemmesiderne.