Udviklingen af personlige computere, internettet, mobile enheder og smartphones, er en fantastisk mulighed for at give synshandicappede adgang til information og kommunikation på lige fod med alle andre borgere!
I en verden uden adgang til computere, var muligheden for at få adgang til information for synshandicappede yderst begrænset. Det var simpelhen for dyrt og ressourcekrævende at få lavet bøger i alternative formater, indlæst på llydbånd, eller fremstillet i punktskrift. Indtil starten af 1990'erne var det de eneste muligheder for at få adgang til bøger.
Med udviklingen af skanningsprogrammer i en god kvalitet, blev det muligt at gøre bøger tilgængelige så de kunne læses på en pc, eller for helt blinde på et særligt punktskriftsdisplay, en tilpasset computer.
De nye muligheder for at stille tekster til rådighed for synshandicappede, var Blindefonden de første i Danmark til at udnytte via vores elektroniske bibliotek debbi.
Allerede i midten af 1990'erne, da hjemmesider begyndte at dukke op på nettet blev det tydeligt, at sider kunne laves sådan at de kunne bruges med den tids browsere og skærmlæsere. Siderne kunne desværre også kodes sådan at de var helt umulige at bruge.
Sådan er situationen stadig, men mulighederne for at udvikle tilgængelige hjemmesider er blevet bedre. Man kan sige der foregår et kapløb mellem udviklerne af hjemmesider, hvor nye teknologier ofte skaber udfordringer for producenterne af skærmlæsere, der så efterfølgende tilpasser skærmlæserne sådan at de kan bruges med de nye teknologier.
Samtidig med at World Wide Web Consortium har stået for udviklingen af html og andre webteknologier.
Er der også blevet udformet standarder for hvordan hjemmesider kan udvikles og testes så de er tilgængelige.
Biblen på det område er Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) 2.0.
Et andet meget vigtigt område er Accessible Rich Internet Applications, ofte forkortet til ARIA.
ARIA giver mulighed for at sende ekstra information til skæmrlæseren, uden at det bliver opdaget når man ikke anvender en skærmlæser.
WAI specifikationen er meget teoretisk, men Illinois Center for Information har samlet en række nyttige ARIA ressourcer
Standarder er helt nødvendige, men de skal virke sammen med browsere, og endnu mere vigtigt skærmlæserne skal kunne få de nødvendige informationer fra den browser man anvender.
Som situationen er i dag, vil de fleste bruge de skærmlæsere der fungere på Windows maskiner, selv om Mac OS X har en meget dedikeret fanskare, fordi Apple har udviklet gratis skærmlæsere, både til OS X og iPhone/iPad.
I danmark er langt den mest anvendte skærmlæser Jaws for Windows
Det var den første skærmlæser der kunne oversættes til dansk, blandt det store udbud af kommercielle skærmlæsere der dukkede op på markedet i starten af 1990'erne, efter introduktion af Windows 3.1.
JAWS er internationalt nok den mest anvendte skærmlæser, uden at det er noget der findes et overblik over.
I Danmark er det firmaet Instrulog, der står for oversættelsen af JAWS.
Et interessant og gratis alternativ, der udover den gode pris, er let at installere, og derfor relevant at bruge i aftestnig af hjemmesider er NVDA.
NVDA er oversat til dansk, men har den ulempe at talesyntesen der er i programmet er en af de værste der findes, og den er ikke oversat til dansk.
Det er muligt at købe en dansk sapi5 stemme til NVDA, hvis man hverken forstår eller kan leve med den indbyggede talesyntese.
Vocalizer for NVDA
for at forstå hvad en moderne skærmlæser kan på internettet, findes der en guide til Jawsbrugere kaldet
Surf's Up! Surfing the Internet with JAWS
Guiden er naturligvis lavet til jaws, men rigtig mange af de funktioner der beskrives findes også i NVDA og andre skærmlæsere.