Menuen

Tilgængelighed til Apple apps.

På smartphone området er der  2 systemer der dominerer markedet.  iOS og Android.
Set ud fra synshandicappedes vilkår, er det iOS der har  den bedste tilgængelighed! Alle Iphone og iPad– og de største  iPod modeller er tilgængelige. 
Når man køber en iPhone/iPad  med iOS 7, er det muligt for en blind bruger at sætte telefonen op helt uden seende hjælp, så længe man kender en enkel kommando. Man skal  trykke 3 gange på home tasten, det vil starte den indbyggede skærmlæser voiceover.

Selv om enhederne og de apps de er født med er tilgængelige, gælder det også for appudviklerne, at det er muligt at lave en app så den er helt eller delvist utilgængelig. Her er problemet som for hjemmesider og andre systemer uvidenhed om hvordan man gør en app  tilgængelig. 

Heldigvis er mange apps tilgængelige, eller så lidt fejlbehæftede, at det er muligt at benytte dem alligevel. samtidig med har Apple gjort det let for udviklerne at teste tilgængeligheden, ved at indbygge faciliteter i deres udviklingsværktøj  til at udvikle apps med, og naturligvis er det let at teste en app, når Voiceover er tilgængelig på alle enheder, den skal ikke installeres og den er gratis.
Apple har en del teknisk information og dokumentation om tilgængelighed. Et godt sted at starte er med Accessibility Programming Guide for iOS

 

Almindelige fejl i apps.

Det mest almindelige problem i apps, er at knapper ikke er udstyret med den korrekte tekst som Voiceover kan finde, selv om teksten naturligvis vises på skærmen. 
Voiceover vil så sige button, eller knap eller hvad den lige kan få fat i af forståelig, eller mindre forståelig tekst.
Som bruger kan man løse problemet fordi  Voiceover har mulighed for at give knapper en meningsfuld tekst. Det har 2 ulemper. Alle blinde brugere skal selv gøre det, man kan ikke dele den type opsætning, og i nogle opdateringer af iOS forsvinder de tekster man har brugt en del tid på selv at give knapperne.
 I andre apps vil noget der i virkeligheden er en knap i stedet for blive læst op som om det er en almindelig tekst. Det er naturligvis forvirrende, men har man først lært sig at bruge iphonen, ved man også at er man i tvivl om noget kan klikkes på, gør man det bare og ser hvad Voiceover siger til det.

En af de mere problematiske fejl, er når en funktion i en app "forsvinder" når Voiceover er aktiv. Det har vi set i flere tilfælde, og det kan i værste fald gøre en app helt ubrugelig. Mærkeligt nok er det nogle gange helt enkle ting som en ok knap, eller det vi i Windows ville kalde en chckboks,  hvor det ikke er muligtfor Voiceover at fortælle om indstillingen er  valgt  eller ej.

Endelig er der apps der slet ikke virker. Særligt apps der viser tekster, som aviser eller bøger kan være problematiske og bare ikke bruges. Det er ærgeligt at det lige er den type apps der ofte rammes af den her type fejl, da adgang til bøger er meget vigtigt for synshandicappede. Heldigvis gælder det ikke alle bogtjenester, eksempelvis er iBooks tilgængelig, med nogle få mangler.

 

Apps særligt udviklet til synshandicappede.

Der er 3 typer apps der udvikles specielt til synshandicappede.

Tilpassede gps løsninger.
Apps til genkendelse af tekst, billeder og stregkoder.
Apps der gør det muligt at skrive på andre måder på iPhonen.

 

Tilpassede gps løsninger.

I Danmark er der for tiden 2 gps apps der bruges meget, udover standard apps, som Apples kort, Google maps, og Navigon eller en af de andre dyre apps med mulighed for at planlægge ruter.

Ariadne gps.
Ariadne var den første af de særlige gps apps. Den deler de vigtige funktioner med de andre apps. Samtidig er den billig omkring 40 kroner og den er oversat til dansk.

ulempen ved Ariadne er at den kun bruger talen i Voiceover, det betyder at man samtidig med man bevæger sig og bruger en stok eller en førerhund, skal betjene skærmen på iPhonen for at få nogle informationer fra app'en.
BlindSquare

BlindSquare er en dyrere app, der har en række fordele frem for Ariadne. Den giver flere informationer uden at man som bruger behøver at give kommandoer til app'en,  hvilket er en stor fordel. Blindsquare kan også fungere samtidig med man benytter en anden app til at planlægge ruten. Det er nyttigt fordi Gps apps for seende har den ulempe, at de giver for få informationer om hvor man er og hvad man er i nærheden af. Det problem løser både Ariadne og Blindsquare, men Blindsquare kan lettere kombineres med de normale gps apps.

Blindsquare udvikler sig i et voldsomt tempo, ofte for det meste med meget brugbare funktioner, men også nogle gange med mindre nyttige ting, udvikleren  mener brugerne ikke kan leve uden.

 

Apps til genkendelse af tekst, billeder og stregkoder.

Når man alligevel har en iPhone med et kamera, er det ret oplagt at bruge kameraet til at genkende forskellige ting, enten via genkendelse af billeder, eller via skanning af stregkoder. Desuden kan man forsøge sig med at genkende tekst via ocr skanning, men i praksis er det et projekt der kræver god tålmidghed og optimale lysforhold man sjældent har.

Der er flere apps der kan genkende billeder.
Den app der længe har været mest brugt er taptapsee.

Som de andre apps er den oversat til dansk. App'en var længe gratis at benytte, men uden varsel blev vilkårene ændret så man enten betaler et månedligt abonnement eller køber muligheden for at få genkendt 100 billeder. 

Det er aldrig rart at skulle betale for noget der tidligere har været gratis, særligt når udviklerne ikke havde meldt ud at det kunne blive nødvendigt at opkræve penge for at bruge app'en.
der findes heldigvis flere alternativer.

Be my eyes

App'en kan det samme som Taptapsee, men vil udelukkende benytte sig af kontakt til en seende bruger der så kan fungere som "øjne". Det giver nogle fordle, men også ulemper da det kræver et stort netværk af frivillige seende så app'en kan bruges på alle tider af døgnet.

App'en er for øjeblikket marts 2014 i beta test og det forventes at den bliver frigivet i april 2014.

Endelig er der apps der kan genkende stregkoder. Som de andre apps der genkender billeder virker den her app for nogle rigtig godt og for andre mindre godt. Forskellen skyldes helt sikkert både om man tager billedet korrekt, har de rigtige lysforhold, og at man  forsøger at finde stregkoder på ting der har de rigtige koder.
Den app der  tales mest om er Digit Eyes.

 

Apps der gør det muligt at skrive på andre måder på iPhonen.

Her er der i Danmark kun en app der er relevant nemlig mBraille
mBraille skaber iPhonens skærm om til et tastattur hvor man kan indtaste tekst i punktskrift. For os der kan punktskrift er ideen genial, og langt billegere end et eksternt punkt display. Til gengæld er app'en i forhold til andre apps meget dyr, og det kræver en del tid at blive god til at bruge den.

 

Andre apps.

Det er naturligvis helt umuligt at holde styr på hvilke apps der findes, og hvor mange af dem der i deres nuværende versioner er tilgængelige. Ofte ser vi fremskridt sådan at en app der i en tidligere version har haft problemer med tilgængeligheden, vil blive forbedret med en opdatering. 
Desværre ser vi også i nogle tilfælde det modsatte, og da man ikke kan nedgradere en app er det meget ærgeligt når den slags sker.

Der er mindst 2 gode steder at få et overblik over hvad der findes af tilgænglie eller brugbare apps.
Instituttet for Blinde og Svagsynede
Opdaterer en liste over tilgængelige apps, både for blinde og svagsynede bruger.

Vil man følge med i hvad der sker, internationalt, kan man bruge meget af sin tid på Apple Vis.

Det er absolut den bedste hjemmeside med nyheder, og podcasts fra brugere af alle Apples tilgængelige løsninger,   både på iOS og oSX.