Rejse tips
Indholdsfortegnelse
- Hvordan er vejret i Tyrkiet om vinteren
- Er der tidsforskelle mellem Danmark og Tyrkiet
- Hvad spiser man i Tyrkiet
- Hvad kan betale sig at købe med hjem
- Kan vi bruge vor hårtørrer og barbermaskine?
- Hvordan gør vi os forståelige i landet?
- Valuta
- Visum
- Rejseforsikring
- Vaccinationer
- Praktiske oplysninger
- Ret til bistand i lufthavnen
1. Hvordan er vejret i Tyrkiet om vinteren?
Temperaturen i vintermånederne - medio december til og med februar – svinger mellem 12 og 20 grader i dagtimerne. Der vil være dage med højt solskin, og der vil være dage med regn. Nætterne kan være kolde.I de øvrige måneder i vinterhalvåret er dagene milde og hovedsagelig med solskin. Tag let overtøj og en sweater med til de kølige aftener, lunt nattøj og evt. en paraply - så kan du fint klare dig igennem døgnets temperaturudsving.
Først og sidst på vintersæsonen er det klogt at medbringe "lidt af hvert".
2. Er der tidsforskelle mellem Danmark og Tyrkiet?
Ja, der er en times forskel. Når klokken er 12.00 i Danmark, er den 13.00 i Tyrkiet.3. Hvad spiser man i Tyrkiet?
Tyrkerne er meget stolte af deres kogekunst og med rette - det tyrkiske køkken er en oplevelse for alle sanser, og det regnes blandt verdens tre fineste.Morgenmaden består typisk af tomat, agurk, oliven, smør, marmelade, fetaost og brød - serveret med te eller evt. kaffe.
Til frokost kan vi anbefale "kebab", der fås både som sandwich eller serveret på en tallerken sammen med brød og ris eller "pide", der minder lidt om en aflang pizza uden de kendte krydderier, osten og tomatsaucen.
Aftensmåltidet kræver god tid; Start med "meze", der består af mange små, lækre, kolde eller lune retter. Hovedretten består som regel af kød serveret med salat, ris og pommes frites. Desserten kan være årstidens frugter eller "tatli", der betyder sødt. Har du en sød tand, garanterer vi, at du bliver tilfreds med de tyrkiske desserter og kager.
Velbekomme!
4. Hvad kan betale sig at købe med hjem?
Guld- og sølvsmykker, knyttede eller vævede håndlavede tæpper, muslimsk kunst, tasker og tøj i skind eller læder, håndmalet keramik og messingvarer.Tøj og sko kan med stor fordel købes i Tyrkiet - de kendte mærkevarer sælges op til halvtreds procent billigere end i Danmark. Tag dig i agt for kopivarer, som ikke er tilladt at indføre til Danmark, og som ofte er af en meget tvivlsom kvalitet.
Vort system med faste priser har efterhånden vundet indpas flere steder, og er du i tvivl om, hvornår og hvor meget du skal prutte om prisen, kan du som tommefingerregel bruge: Er varen prismærket, skal du lade være, og er du tilfreds med handelen, er den god. Ingen kan alligevel gøre så god en handel som sælgeren.
Det er ikke tilladt at udføre antikviteter eller våben uden speciel tilladelse.
Du bør undersøge gældende danske toldregler mhp. indføring af varer til Danmark.
5. Kan vi bruge vor hårtørrer og barbermaskine?
I Tyrkiet bruges 220 volt. Det er ikke nødvendigt at medbringe rejsestik, da stikkontakterne er de samme som i Danmark.6. Hvordan gør vi os forståelige i landet?
Lokalbefolkningen taler tyrkisk, men normalt også enten tysk eller engelsk. I Tyrkiet kommer man langt med et smil.7. Valuta
Valuta: Yeni Turk Lirasi (YTL) eller blot Lira i daglig tale. 1 Lira er ca. 4 kr. (april 2008). Medbring blot danske kroner og evt. euro.Du kan veksle overalt i Tyrkiet - på hotellet, i veksel huse, i posthuse, i banker og evt. i lufthavnen. Du får som regel den bedste kurs på posthuse og i banker! Gem altid dine vekselkvitteringer - du kan få brug for dem i forbindelse med tilbageveksling ved hjemrejsen.
Du kan naturligvis også benytte dig af Visakort i Tyrkiet, men vi anbefaler, at du benytter kontanter til det daglige forbrug af mad og drikkevarer.
8. Visum
Danske statsborgere behøver ikke visum i forbindelse med rejser under tre måneders varighed til Tyrkiet. Dit pas stemples ved både ind- og udrejse - og husk, det skal være gyldigt mindst tre måneder efter hjemrejsen.Rejser du eller en af dine rejsefæller på fremmed pas eller på pas fra tredje land, beder vi dig venligst kontakte den tyrkiske ambassade i København på tlf. 39 20 55 00 vedr. evt. visumregler.
9. Rejseforsikring
Det er vigtigt, at du tegner en rejseforsikring, inden du rejser til Tyrkiet. Den offentlige sygesikring dækker ikke længere i Tyrkiet, så det kan blive en meget kostbar affære, hvis uheldet er ude.På pakkerejser af en eller to ugers varighed får du en gratis basisrejseforsikring, når rejsen bestilles hos Scanway / Tyrkiet Eksperten. Du kan desuden tegne rejseforsikring gennem Scanway / Tyrkiet Eksperten hos AXA Insurance. Spørg ved bestillingen.
10. Vaccinationer
Du behøver normalt ingen former for vaccination inden ferien i j Tyrkiet - er du i tvivl, så spørg din egen læge. 1. Det kan være en god ide med hebatitis B vaccine.11. Praktiske oplysninger
Afbestillingsforsikring: Kan tegnes ved bestillingen af billetten.Når din rejse er fuldt betalt, kan du printe rejsebevis/billet ud.
Beskadiget/bortkommen bagage: bliver bagage beskadiget eller forsvinder på rejsen, skal du henvende dig til ankomstservice i bagageudleveringen umiddelbart efter ankomsten til lufthavnen.
Flyforsinkelse kan forekomme.
Mødetidspunkt: På udrejsedagen beder vi dig venligst kontrollere din billet. På hjemrejsedagen beder vi dig venligst holde dig orienteret ved at kontakte rejselederen.
Scanway/Tyrkiet Ekspertens service. Du finder dansktalende rejseledere på alle distinationer.
Ønsker: Har du specielle ønsker i forbindelse med rejsen: Havudsigt, bo lavt, bo side om side eller f.eks. placeringen i flyet, skal dette anføres allerede ved bestillingen. Det kan ikke garanteres, at dine ønsker kan opfyldes, men dine ønsker sendes videre til hotellet, flyselskab etc.
12. Ret til bistand i lufthavnen
EU-parlamentets bestemmelse vedr. handikappedes rettighed til bistand i lufthavne.Henvisning
(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2006 af 5. juli 2006 om handicappede og bevægelseshæmmede personers rettigheder, når de rejser med fly).
Det er vigtigt, at gøre rejse bureauet opmærksom på hvilket handicap man har, og i hvilket omfang man ønsker hjælp i lufthavnen. Dette gælder både ud og hjem rejse.
Når rejse bureauet er gjort opmærksom på den assistance der ønskes i lufthavnen, bliver der givet besked videre til luftfartsselskabet.
Når du vil bestille en rejse gør du følgende:
1. Ved bestillingen af en ferierejse, gør du rejsebureauet opmærksom på dit handikap.
2. Ved henvendelse i skranken i lufthavnen, gør du lufthavnens personale opmærksom på, at du eksempelvis er blind, og ønsker hjælp til at komme om bor i flyet.
3. Endvidere giver du lufthavnspersonalet besked om, at de skal sende besked til guiderne på bestemmelsesstedet, at du er med maskinen.
Samme fremgangsmåde kan du bruge, når du returnere fra dit ferieophold.